Se nyhedsbrevet online
Højreklik for at se billeder
Læs i dette nyhedsbrev:
  • SKY - nyt parkarmatur by AART designers
  • Focus LIghting på Living Lab, Europas største udendørs testanlæg

SKY - nyt parkarmatur

Sammen med AART designers har vi skabt SKY, en ny parklygte i et enkelt, stilrent design. SKY armaturets himmelstræbende form med hvælvet topplade har inspireret til navnet. Lyset reflekteres og kommer ovenfra - fra himmelhvælvet.

Lyskilden er LED, som med sin placering i bunden af armaturet giver et behageligt, indirekte lys, reflekteret og afgrænset af den hvælvede top. Vi benytter LED af typen Bridgelux Vero, som foruden lang levetid og høj driftssikkerhed giver fleksibilitet med mulighed for forskellige farvetemperaturer og farvegengivelse helt op til 90 Ra. Se fotometriske data her.

Materialet er støbt aluminium, som males grafit- eller silvergrå. Afskærmningen er støbt i long-life polycarbonat med acryl på begge sider, hvilket gør den særdeles modstandsdygtig over for solens UV-stråling. SKY er i tæthedsklasse IP 66 og er impact testet til IK 10, dvs højeste vandalklasse. Flere detaljer her.


SKY, design AART designers

"Branding" ved hjælp af farver

SKY kan monteres på 90 eller 60 mm mast, og der er således mulighed for benytte både en galvaniseret standardmast og en malet designmast. Det cylindriske overgangsemne bruges i forbindelse med 90 mm masten og giver en enkel og effektfuld mulighed for differentiering. Det kan være i form af logo eller byvåben - eller en farve der kendetegner bydelen eller området.
SKY Park, design: AART designers

Vi kommer gerne forbi med Sky

Måske har du allerede set Sky på Light + Building i Frankfurt, hvor det enkle design og behagelige lys vakte stor interesse. Og Sky kan stadig ses på udstilling, da den er en del af vores Street/Urban program, som vi viser på DOLL Living Lab i Albertslund (se mere nedenfor).

Men allerhelst vil vi komme på besøg med Sky under armen, sådan at du og dine kolleger kan se og røre og opleve det afgrænsede lys. Har I lyst til at have Sky stående et stykke tid, kan I låne en demo-model. Kontakt gerne en af vores salgskonsulenter og bestil et besøg - det koster ikke noget.
Andreas Thage-Jørgensen
Projektsalg Sjælland:
Andreas Thage-Jørgensen,
tel. 5135 6330,
atj@focus-lighting.dk
Claus Mølhede
Projektsalg Jylland og Fyn:
Claus Mølhede,
tel. 4026 0069,
cm@focus-lighting.dk
Søren Marckmann Frantsen
Street/Urban:
Søren Marckmann Frantsen,
tel. 4038 0213,
smf@focus-lighting.dk

FOCUS STREET / URBAN LIGHTING i DOLL Living Lab

Nyx 450, design Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Focus Lighting deltager i Europas største udendørs testanlæg, Living Lab i Hersted Industripark, Albertslund, hvor vi præsenterer FOCUS STREET / URBAN LIGHTING.

FOCUS STREET / URBAN LIGHTING omfatter Nyx, Becco og Sky, som alle kan ses på vores parcel på Fabriksparken. Vi har mulighed for at demonstrere intelligent lysstyring i Nyx-armaturerne.

NYX på DOLL Living Lab

Vores succes inden for Street/Urban skyldes i høj grad Nyx-serien, som Vilhelm Lauritzen tegnede i 2005, og som vi siden har udviklet til at imødekomme kommunernes krav om effektiv og energibesparende belysning, der samtidig skaber tryghed og sikkerhed i trafikken.

Nyx 330 anvendes ofte på stier og mindre veje i villakvarterer og udmærker sig ved høj lyskomfort og lav blænding selv på lave master. Nyx 450 anvendes på større trafikveje og fås i nye LED-varianter som opfylder kravene i de danske vejklasser.
Nyx 330, design Vilhelm Lauritzen Arkitekter

BECCO på DOLL Living Lab

Becco, design Grønlund & KSA Design
Becco er skabt med LED, og det har været en grundlæggende ide at kombinere designet med de nødvendige LED-komponenter som f.eks. køleelementet. Vi benytter Bridgelux LED fordi det amerikanske produkt har så høj kvalitet, at vi opnår lang levetid og høj driftssikkerhed uden at gå på kompromis med lyskvaliteten. Desuden opnår vi høj fleksibilitet og kan levere Bridgelux i forskellige farvetemperaturer og med farvegengivelse helt op til 90 Ra.

SKY kommer snart på DOLL Living Lab

Som nævnt ovenfor skal Sky vises på Living Lab i Albertslund, og vi forventer at den kan ses på udstillingen i løbet af november måned.

Se mere om DOLL Living Lab her.
SKY, design AART designers
Hent brochure
Se vores nye FOCUS STREET / URBAN LIGHTING brochure.

Find os på Krak:
Nej tak til nyhedsbrev