Københavns Kommune og Citelum har valgt Nyx Pullert 1200 til området omkring Peblinge og Sortedams Sø, hvor 131 pullertlamper sikrer løbere og fodgængere en sikker tur omkring søerne.
I projekteringen af lysanlægget har der været stort fokus på behageligt, blændfrit lys, som ikke generer beboere og trafikanter. Der er valgt pullertlamper, hvis genspejling i vandet er begrænset. Efter en prøveopstilling med fem forskellige produkter valgtes Nyx Pullerten, som med specielt rettet LED afgrænser belysningen til stien uden generende spildlys. Med 12 W LED opfylder Nyx Pullerten vejreglernes klasse E2.
Nyx Pullerten, tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i 2005, benyttes ofte i by- og parkområder på grund af sit stilrene, minimalistiske design. Pullerten fås i to højder, 1000 og 1200 mm, og males som standard i grafitgrå, sort eller silvergrå. Til projektet ved søerne i København er Nyx pullerten malet i "Københavnerfarven" RAL 7024.
|