Højreklik for at se billeder
H+M loft, design Christian Hvidt Design

H+M - med tænd/sluk sensor

H+M serien, der er tegnet af Christian Hvidt, er enkel og funktionel og benyttes ofte til generel belysning i fællesområder og gangarealer. 

Serien består af indbygnings-, påbygnings- og pendelarmaturer i størrelserne Ø300 og Ø380 mm. De fås i standardfarverne hvid, grafit og aluminium, men kan males i ønskede farver, så de indgår aktivt i arkitekturen. Armaturerne udmærker sig ved gode lysegenskaber og høj vandalsikkerhed. Afskærmningerne er i opaliseret polycarbonat, som er et robust og slagfast materiale der ikke kan antændes.

H+M armaturerne opfylder kravene til gangbelysning, og især med LED er virkningsgraden særdeles høj. Fås med tænd-/sluk sensor.
H+M indbygning, design Christian Hvidt Design
Stoa, design Arkitema

Stoa på væg eller loft

Stoa er ideel til trappe- og gangbelysning og er en god løsning til skoler og institutioner, hvor armaturet opfylder kravene til adgangs- og flugtveje. Desuden er der plads til en indbygget sensor i Stoa, der med tænd-sluk funktionen vil være en energioptimal løsning. Da Stoa samtidig er effektiv og har den rigtige pris - også med sensor - er den et oplagt valg når der skal bruges et enkelt, robust armatur, der ikke optager unødig plads i rummet.

Stoa fås til både inden- og udendørs brug. Til indendørs anvendelser er skærmen i slagfast polycarbonat, som ikke kan antændes. Den udendørs udgave har skærm i UV-bestandigt acryl, som også er slagfast og vandalsikkert. Den er udført i tæthedsklasse IP54 og kan derfor også anvendes i vådrum. 

Quarto, design Torsten Thorup & Claus Bonderup

Quarto til mange formål

Quarto Lampen er en klassiker der kan benyttes inden- og udendørs i både ældre og moderne byggerier. Form og materiale er tidløst, og lysteknikken er løbende opdateret til at opfylde tidens skrappe energikrav. Foruden de traditionelle lyskilder fås Quarto med LED, der giver en virkningsgrad på 76%. Det betyder at et minimum af lys går til spilde inde i armaturet, men i stedet bidrager til at skabe lyse og trygge forhold ind- eller udvendigt.

Quarto findes i to størrelser, 270 og 380 mm, og i mange mange forskellige materialer. Den galvaniserede udgave er yderst velegnet til skoler og institutioner, idet den tåler de skrammer der følger med.  Zinkbelægningen på stålskærmen har en selvlægende effekt og lukker ridser og skrammer, sådan at stålet ikke ruster. 

Mere udendørs belysning

Som nævnt kan både Stoa og Quarto benyttes udendørs. Vi tilbyder dog mange flere udendørs armaturer, både til væg-, stander- og mastemontage. På billedet ses nogle af de vandalsikre Nyx-armaturer, som i kraft af deres enkelhed ikke inviterer til hærværk.

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger:
Sjælland:
Andreas Thage-Jørgensen
tel 5135 6330, atj@focus-lighting.dk
Fyn/Jylland:
Søren Marckmann Frantsen 
tel 4038 0213, smf@focus-lighting.dk 
Nyx 330, design Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Find os på Krak: