Cubo Arkitekter står bag lampeserien Pelée, og vi er nu klar med seriens hidtil mindste armatur, Pelée Downlight med en diameter på 160 mm.
Ligesom de øvrige Pelée lamper er downlighten udført i støbt aluminium og males hvid eller alu-grå. De indvendige koniske riller understreger slægtskabet mellem lamperne i serien og resulterer i et markant design og et behageligt lys.
Pelée Downlight fås med 12 eller 17 W LED. Standard farvetemperaturer er 2700, 3000 og 4000 K, og farvegengivelsen ligger på min. 90 Ra. Se flere detaljer her.
Pelée Downlight har lav indbygningshøjde, idet driver og tilslutning er monteret på siden af det støbte emne. Indbygningshøjden er ca. 85 mm.
Pelée Pendel Uplight
Pelée Pendel med effektfuldt uplight er lige på trapperne. Der er tre ovale udskæringer i toppladen, og de tre LED boards giver omkring 300 lm hver. Armaturet lever således fint op til den nye standard, der anbefaler lys på loft og vægge. Det nedadrettede lys er der ikke ændret på i forhold til den lukkede pendel - se detaljerne her.
Vi forventer at have Pelée Pendel Uplight klar til levering i april måned. Ring gerne til os hvis du vil vide mere.
Pelée Line - lanceres snart
Pelée Line bliver næste nyhed i Pelée serien. Vi skal levere armaturet til et projekt på Augustenborg Slot, som renoveres til Landbrugsstyrelsen. Armaturet bliver standard i vores sortiment, og vi forventer at lancere det i løbet af sommeren 2018.
Pelée serien vokser og omfatter efterhånden så mange varianter at vi lige tager en opsummering:
Pelée Downligt, Ø 160 mm
Pelée Line, L 1200 mm - se billede ovenfor
Pelée Pendel, evt. med uplight, Ø 385 mm
Pelée 250 til indbygning eller påbygning
Pelée 385 til indbygning eller påbygning - se billeder nedenfor
Pelée 385, indbygning
Pelée 385, påbygning
Tag gerne kontakt til en af vores salgskonsulenter hvis du vil vide mere om Pelée eller de øvrige lamper i vores program. Vi glæder os til at deltage i dit projekt.