Se nyhedsbrevet online
Højreklik for at se billeder
Nyx 330 lygtehoved, design Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Focus Lighting har gennem EnergiMidt leveret 1500 lygtehoveder til Middelfart Kommune som et led i kommunens energibesparende tiltag. Middelfart Kommune er en af pionererne inden for ESCO-projekter, hvor kommunen samarbejder med en privat virksomhed om energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger og anlæg. Middelfart har som den første kommune belysning med i sit projekt.
 
Middelfart Kommune har valgt Nyx på anbefaling af EnergiMidt, som har arbejdet med Nyx armaturerne i mange år. Nyx anvendes i dag i vejbelysningen i ca. 45 af Danmarks kommuner, og samarbejdet med EnergiMidt kommer til udtryk i bl.a. Ikast-Brande og Skive kommuner.

- I ESCO projektet får Middelfart Kommune installeret armaturer i Mercedes-klassen uden at det belaster kommunekassen, mener Frank Røddik, teknisk salgsansvarlig for udelys hos EnergiMidt. - Kvaliteten kommer til udtryk både i armaturets design og i lyskvaliteten, og kommunens borgere kan glæde sig over godt lys på et bæredygtigt grundlag. Udelyset skal ud over tryghed og trafiksikkerhed bruges til  at skabe atmosfære og aktiviteter som passer til områdets unikke beliggenhed, fortæller Frank Røddik.

Borgmester i Middelfart Kommune, Steen Dahlstrøm, glæder sig over ESCO projektet:
- Vores vej- og gadebelysning er nedslidt, og det ville koste os omkring 28 millioner på de kommende års anlægsbudgetter at modernisere belysningen. Det sparer vi nu, samtidigt med at vi sikrer en tidssvarende og sikker gadebelysning og sparer på energien til fordel for klimaet, udtaler borgmesteren på EnergiMidts hjemmeside.
Nyx lygtehovederne er forsynet med LED, som har et energiforbrug på ca. 16 W, afhængigt af dæmpningsgraden. Den kan nemlig indstilles sådan at den passer til de lokale forhold. Hidtil har det kun været muligt at dæmpe i specifikke perioder, f.eks. 50% i seks eller otte timer. Men med de nyeste drivere er det muligt at programmere dæmningsprofilen individuelt for hvert anlæg, og man opnår meget fleksible anlæg der kan tilpasses de forskelligartede behov i bymidten, villakvarteret, industriområdet eller på landet.

Kravet om alsidighed er beskrevet i designkataloget, som EnergiMidt har udarbejdet for Middelfart Kommune i samarbejde med ÅF Lighting. Det er spændende læsning, som blandt mange andre ting ser på paradokset mellem større forventninger til belysningens omfang og kvalitative aspekter på den ene side og de nødvendige krav til energibesparelser på den anden.
Nyx 330 lygtehoved, design Vilhelm Lauritzen Arkitekter
ESCO - Energy Service COmpany
Middelfart Kommune er en af de første kommuner i Danmark der gennemfører et ESCO-projekt. Projektet finansieres gennem de opnåede besparelser på drifts- og energiomkostninger, og i Middelfarts tilfælde har man kørt efter modellen "garanteret besparelse", hvor ESCO-partneren garanterer en besparelse på et vist niveau. Viser besparelserne sig at blive mindre, dækker ESCO-partneren, mens en større besparelse typisk deles mellem parterne. Læs mere om ESCO projektet i Middelfart Kommune på EnergiMidts hjemmeside.
Få flere detaljer om Nyx serien: Nyx 330 lygtehovedNyx 450 lygtehoved
eller hos Andreas Thage-Jørgensen på 5135 6330 eller atj@focus-lighting.dk
Andreas Thage-Jørgensen
eller hos Søren Marckmann Frantsen på 4038 0213 eller smf@focus-lighting.dk
Søren Marckmann Frantsen
Find os her:
Klik her for at framelde nyhedsbrev fra Focus Lighting